Hannover
Hannover Industrimesse er verdens største mødeplads
for den internationale underleverandørindustri,
hvilket giver de danske udstillere på fællesstanden
et godt overblik over markedet samt de
internationale konkurrenter. Messen foregår i april
måned.
TB Erhvervsmesser har, i samarbejde med Den Danske
Ambassade i Berlin, opbygget en dansk fællesstand på
SUBCONTRACTOR afsnittet af Hannover Industrimessen i
Hannover.
Formålet er, at virksomhederne gennem deltagelse på
fællesstanden opnår en større gennemslagskraft og
synlighed bl.a. gennem fælles markedsføring,
pressebearbejdning, tysk- og engelsksproget
hjemmeside, fælles flyer etc. Ambassadens
sektorekspert Christian Østergaard har inden messens
start, bl.a. i forbindelse med et udstillermøde,
udbygget de deltagende virksomheders viden omkring
den tyske industri, og været til rådighed for
udstillerne under hele messen.
|